Low Carb High Fat

Low Carb High Fat (LCHF) er en kostform, hvor fedt udgør hovedparten af energien, mens kulhydratindtaget begrænses markant. Denne tilgang har fået stor opmærksomhed og er omdiskuteret, med både tilhængere og kritikere.

Hvad karakteriserer LCHF-kosten?

LCHF-kosten fokuserer på at reducere kulhydrater, især sukker og stivelse, og få størstedelen af energien fra fedt og dernæst protein. Dette står i kontrast til traditionelle kostanbefalinger, hvor kulhydrater normalt udgør en stor del af energien.

Fødevarer der indgår i LCHF:

• Fede fisk som laks, makrel og sardiner
• Kød, fjerkræ og skaldyr
• Æg
• Nødder og frø
• Avocado
• Olivenolie, kokosolie og smør
• Grønne bladgrøntsager
• Ost og andre fuldfede mejeriprodukter

Fødevarer der begrænses:

• Kornprodukter som brød, pasta og ris
• Sukker og søde produkter
• Kartofler og andre stivelsesrige grøntsager
• De fleste frugter (bortset fra små mængder bær)
• Bælgfrugter

Fysiologiske mekanismer

Når kulhydratindtaget reduceres drastisk, ændres kroppens energimetabolisme. Normalt bruger kroppen primært glukose fra kulhydrater som brændstof. Ved LCHF-kost skifter kroppen gradvist til at forbrænde mere fedt, hvilket fører til produktion af ketoner – et alternativt brændstof, som kan bruges af både hjerne og muskler.

Denne metaboliske tilstand kaldes ketose og kan opstå efter nogle dages streng kulhydratbegrænsning.

Hvad viser forskningen?

Studier af LCHF-kosten har vist forskellige resultater:

Vægttab: Flere studier har observeret vægttab blandt deltagere på LCHF-kost, særligt i de første måneder. Dette kan skyldes både reduceret kalorieindtag og ændret metabolisme.

Blodsukkerkontrol: Nogle forskningsresultater tyder på forbedret blodsukkerkontrol hos personer med type 2-diabetes, muligvis på grund af det lave kulhydratindtag.

Hjerte-kar-faktorer: Resultaterne er blandede. Nogle studier viser forbedringer i visse risikofaktorer, mens andre rejser spørgsmål om langsigtede effekter på kolesterol og hjertesundhed.

Samlet set er der behov for mere forskning, især på langtidseffekter af LCHF på forskellige helbredsparametre.

Individuelle variationer og udfordringer

Reaktionen på LCHF-kost varierer betydeligt mellem personer. Nogle oplever øget energi og mental klarhed, mens andre kan få midlertidige bivirkninger som træthed, hovedpine, forstoppelse eller koncentrationsbesvær – ofte kaldet “keto-influenza”. LCHF-kosten adskiller sig fra traditionelle hjertesunde kostråd, som fokuserer på fuldkorn, frugt, grønt og fisk samt begrænser mættet fedt fra animalske kilder.

Praktiske udfordringer kan omfatte:

• Sociale begrænsninger ved måltider uden for hjemmet
• Behov for nøje planlægning af måltider
• Risiko for mangel på visse næringsstoffer
• Midlertidige, sygdomslignende symptomer hos nogle personer

Ernæringsmæssige overvejelser

Da HFLC-kosten begrænser mange fødevarekategorier, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig næring. Særligt opmærksomhed bør rettes mod:

• Fiberindtag fra grønne grøntsager
• Vitaminer og mineraler, der normalt fås fra frugt og fuldkorn
• Langsigtet påvirkning af tarmfloraen
• Kvaliteten af de fedtstoffer, der indtages

Hvem bør være opmærksomme?

Visse grupper bør udvise særlig forsigtighed eller søge medicinsk vejledning før påbegyndelse af LCHF-kost:

• Personer med diabetes, der tager medicin
• Gravide og ammende kvinder
• Personer med leverproblemer
• Individer med fedtstofskifteforstyrrelser
• Børn og unge i vækst

LCHF er en kostform, som nogle finder gavnlig for specifikke mål som vægttab eller blodsukkerkontrol, mens andre finder den udfordrende at følge eller oplever bivirkninger. Som med andre kostformer er det individuelt, hvordan kroppen reagerer.

Ved overvejelse af større kostændringer kan det være hensigtsmæssigt at konsultere sundhedsfagligt personale, særligt hvis man har eksisterende sundhedstilstande eller tager medicin.