C vitamin

C vitamin er et vandopløseligt vitamin, som du har brug for at få tilført dagligt, da vitaminet kun i begrænset omfang lagres i kroppen. Det er et vigtigt vitamin, som bidrager til en lang række af kroppens funktioner. Den anbefalede daglige dosis C vitamin er på mellem 95 og 110 mg for voksne, og det dækkes typisk af kosten. C vitaminmangel ses normalt kun hos personer, der spiser meget ensidigt, men mangel på C vitamin kan føre til skørbug. Da der er tale om et vandopløseligt vitamin, udskilles overskydende C vitamin naturligt. Overdosering er derfor sjælden. Man kan dog godt få for meget C vitamin gennem kosttilskud, og derfor bør man ikke tage tilskud med højere indhold end den anbefalede dosis. Hvis man får for meget C vitamin, kan man opleve symptomer som diarré, oppustethed og øget risiko for nyresten.
Hvad er C vitamin godt for?
- Hjælper kroppen med optagelsen af jern
- Dannelsen af aminosyrer
- Dannelsen af hormonerne noradrenalin og adrenalin
- Bindevæv
- Muskler
- Knogler
- Tandkød
- Blodkar
- Immunforsvaret
- Stofskiftet
- Nervesystemet
Hvad indeholder C vitamin?
C vitamin findes primært i frugt og grøntsager, herunder:
- Citrusfrugter som appelsin og citron
- Kiwi
- Bær
- Mango
- Tomat
- Kartofler
- Broccoli
- Grønkål
- Hyben
- Persille
- Peberfrugt
MENU