Frokostordning skat: Hvad er skattereglerne?

Rigtig mange virksomheder er i tvivl om, hvorvidt en frokostordning på arbejdspladsen kan trækkes fra i skat eller ej. Og det er heller ikke uden grund, da skattereglerne inden for frokostordninger er blevet ændret jævnligt. Denne artikel har derfor til formål at gøre dig klogere på, hvordan skattereglerne ser ud i dag, og give svar på spørgsmålet: skal man betale skat af en frokostordning?

Frokostordning og skatteregler

Hvis medarbejderne modtager gratis frokostordning, skal de beskattes af ydelsen, med mindre det betragtes som af uvæsentlig værdi, og som betragtes som almindelige personalepleje. SKAT har desuden fastlagt nogle gældende regler for, hvor meget dine medarbejdere som minimum skal betale i egenbetaling for ikke at blive beskattet af den mad, du som arbejdsgiver tilbyder.

Satser

Satserne for medarbejderens egenbetaling er henholdsvis 15 kr. og 20 kr. og afhænger af, om der i frokosten også er inkluderet drikkevarer eller ej.

Den laveste sats gælder naturligvis, når der ikke er inkluderet drikkevarer i frokosten. Beløbet kan dog godt være mindre, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at kostprisen har været lavere. Overholdes disse satser, skal du som arbejdsgiver ikke foretage en indberetning til SKAT, da der ikke skal betales skat af arbejdsgiverens tilskud til måltidet.

De ovenstående satser for beskatning af frokostordning gælder både i tilfælde af, at I får jeres frokost udefra af en ekstern leverandør såsom et frokostfirma, såvel som hvis I på arbejdspladsen har en kantineordning. De ovenstående satser og regler om frokostordning og skat gælder, hvis der er tale om et standardmåltid. Et standardmåltid forstås typisk som tre almindelige stykker smørrebrød eller almindelige varme/lune retter.

Frokostordning skat

Medarbejderens egenbetaling

Medarbejdernes egenbetaling kan blandt andet foregå ved, at frokosten bliver betalt på månedsbasis ved, at arbejdsgiveren fratrækker betalingen i løn efter skat. Betalingen er fast og skal tager udgangspunkt i antallet af arbejdsdag, men der kan justeres ved ferie og fravær.

Vær opmærksom på dette

I skal dog være opmærksomme på, at der visse regler når I får jeres frokost udefra. Der er bl.a. krav om, at maden skal indkøbes samlet til kantinen og ikke til den enkelte medarbejder. Der må altså ikke foretages individuelle bestillinger fra den enkelte medarbejder. Derudover gælder reglerne heller ikke, hvis den frokost I får leveret, kan kategoriseres som værende luksusmad. Ved luksusmad tages udgangspunkt i markedsværdien, og det tilskud, arbejdspladsen yder, vurderes, om der er tale om en uvæsentlig værdi, eller om der skal betales skat.

Du kan læse meget mere om, hvorvidt man kan trække frokostordning fra i skat på SKATs egen hjemmeside her.

GRATIS RÅDGIVNING – Bliv ringet op!

Hvis du gerne vil vide mere omkring beskatning af frokostordninger, så udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig helt uforpligtende.


    FAQ: Ofte stillede spørgsmål om frokostordninger

    Er en frokostordning skattepligtig?

    Som tommelfingerregel vil ansatte, der har gratis kantineordning på deres arbejdsplads, være skattepligtige af værdien. Dette beregnes ud fra den besparelse i privatudgifter, medarbejderen opnår. 

    Kan en frokostordning være skattefri?

    For ikke at blive beskattet af en frokostordning, skal ansatte minimum selv betale henholdsvis 15 kr. og 20 kr. som bidrag til frokostordningen, afhængig af, om der i frokostordningen er inkluderet drikkevarer eller ej.

    Hvordan betales medarbejderens egenbetaling?

    Medarbejderens egenbetaling kan ske på forskellig vis. Det kan blandt andet gøres ved, at medarbejderne betaler for frokostordningen via lønnen. Det skal dog ske ved beskattede midler, og derfor skal det ske ved at fratrække beløbet fra lønnen efter skat.

    Læs mere om mulighederne for en frokostordning