A vitamin

forskellige fødevarer med A vitamin i

A vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at det primært findes i fedt og optages i kroppen gennem fedt i maden. Det betyder også, at du skal indtage fedt sammen med vitaminet, for at vitaminet kan optages. Derudover kan vitaminet lagres i kroppens fedtvæv og lever og dermed dække behovet for A vitamin i mange måneder. Mangel på A vitamin er sjældent hos mennesker, der spiser sundt og varieret. Mange af de fødevarer, som er en naturlig del af kosten hos danskerne, indeholder nemlig A vitamin. 

Den anbefalede daglige dosis A vitamin afhænger af forskellige faktorer. For kvinder er den anbefalede dosis 700 RE, gravide skal dog være påpasselige med at indtage A vitamin, da det kan skade fosteret. Den anbefalede daglige dosis for mænd er på 800 RE. 

Hvad er A vitamin godt for?

A vitamin er et vigtigt vitamin, der er nødvendig for en række af kroppens funktioner herunder: 

  • Synet
  • Forplantningsevnen hos mænd
  • Vækst
  • Immunforsvaret 
  • Slimhinder 
  • Smagssansen 
  • Huden

Kan man få for meget A vitamin?

Man kan godt få for meget A vitamin. Den maksimale daglige dosis A vitamin er 3.000 RE, men normalt spiser den gennemsnitlige person ikke mere end 600 RE-1.500 RE. Man kan dog risikere at få for meget, hvis man spiser fedtholdig mad, der består af meget lever, og hvis man tager kosttilskud med højt indhold af A vitamin. Får man for meget A vitamin kan det påvirke leveren, give forhøjet tryk i hjernen, hovedpine, kramper, kvalme og opkast.  

Hvad indeholder A-vitamin?

A-vitamin findes i mange fødevarer – både i animalske fødevarer, grøntsager og frugt.