Jern

Jern er et essentielt mineral, der findes i en lang række fødevarer og spiller en afgørende rolle for kroppens funktion. Det er faktisk livsnødvendigt for alle levende organismer. Det anbefalede daglige indtag afhænger af både køn og alder. Menstruerende kvinder bør indtage 15 milligram om dagen, mens behovet er lavere for børn, mænd og ældre kvinder. Gravide anbefales desuden et jerntilskud på 50 milligram dagligt fra uge 10 af graviditeten.
Hvad gør jern ved kroppen?
- Dannelsen af hæmoglobin
- Transport af ilten i kroppen
- Energistofskifte
- En vigtig bestanddel i mange enzymer
Hvilke fødevarer indeholder jern?
Særligt kød, men også kornprodukter, frugt og grønt indeholder jern. Her er eksempler på fødevarer, der indeholder jern:
- kød
- fjerkræ
- fisk
- skaldyr
- æg
- spinat
- broccoli
- grønkål
- pak choi
- rucola
- ærter
- krydderurter
- avocado
- oliven
- dadler
- rosiner
- svensker
- figner
- abrikoser
- rugbrød
- fuldkornsbrød
- havregryn
- cornflakes
- hasselnødder
- mandler
- valnødder
- sesamfrø
- solsikkekerner
- pinjekerner
- bønner
- linser
- kikærter
C-vitamin hjælper på optagelsen af jern
Det er vigtigt at være opmærksom på, at C-vitamin fremmer optagelsen af jern. Derfor kan det være en god idé at spise frugt, grøntsager eller drikke et glas juice sammen med jernholdige måltider eller jerntilskud.
Omvendt kan calcium, kaffe og te hæmme optagelsen af jern. Derfor anbefales det at undgå disse drikkevarer samt mælk i forbindelse med måltider eller jerntilskud.
MENU