Natrium

Natrium er et mineral, som er livsvigtigt for mennesker. Det er dog også et mineral, som bør indtages i passende mængder. Både for lidt og for meget natrium kan nemlig have sundhedsmæssige konsekvenser. De officielle anbefalinger lyder på, at man skal indtage 5-6 gram salt om sagen, men 9 ud af 10 danskere spiser mere end det anbefalede. Mænd spiser i gennemsnit mellem 9 og 11 gram salt om dagen, mens kvinder får mellem 7 og 8 gram dagligt, hvilket er for meget i forhold til de anbefalede mængder.
Hvad gør natrium for kroppen?
Natrium er vigtigt for kroppen. Det bidrager nemlig til en række kroppens funktioner og processer, som er vigtige for at kroppen fungerer optimalt. Natrium findes i blodet samt i og uden for cellerne og bidrager blandt andet til vand-og saltbalancen i kroppen, vores reaktionsevne samt nerver og muskler i kroppen.
Hvilke fødevarer indeholder natrium?
- bordsalt
- færdigretter
- forarbejdet mad f.eks. kødpålæg
- færdigkøbt brød
- ost
Natrium anvendes særligt som tilsætningsstof, og op mod 70% af det salt, vi indtager, kommer fra indtaget af forarbejdede fødevarer.
For meget eller for lidt salt?
Man kan både få for meget og for lidt salt, det er dog sjældent, at raske mennesker i Danmark har mangel på natrium i kroppen, fordi vi generelt spiser meget salt i maden. Hvis du vil begrænse indtaget af salt, kan du gøre en række tiltag selv, herunder at tilføje mindre salt under madlavning og skrue ned for salt, du drysser på din mad. Derudover kan du gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet, når handler.
MENU