Æble
Æble kan både indgå som en del af din frokost eller fungere som et let mellemmåltid om formiddagen for at stille den lille sult inden frokost. Æbler er en frugt, der indeholder få kalorier, men er rig på kostfibre, vitaminer og mineraler (vitamin C, vitamin K og kalium).
Der findes mange forskellige æblesorter, og nogle af de mest populære æbler, vi har herhjemme, er Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Pink Lady. Hvert æble har sine styrker, og særligt parametre som sødhed og surhed svinger meget fra sort til sort. Netop af den grund er der også mange forskellige muligheder, i forhold til hvordan de kan bruges i retter.
Holdbarheden på æbler er generelt mellem 1 og 3 uger, hvis de opbevares på køl. Dog kun nogle dage, hvis de ikke er på køl.
Sådan kan æble indgå i din frokost
Æble kan indgå i en perlerække af lækre frokostretter, hvor de tilføjer både friskhed, sødme og en sprød tekstur.
Frisk element i en pålægssalat
Rugbrødsmaden er en genganger for rigtig mange folk, når det kommer til frokostbordet. Og det kan måske umiddelbart have en negativ klang, fordi rugbrødsmaden for mange også bliver en smule kedelig. Sådan behøver det dog ikke at være, og æblet kan spille en lækker birolle. Vi har valgt at tage udgangspunkt i pålægssalaten, da den ofte kan blive en smule tung. Det er her, æblet kommer ind. Brug den i en klassisk æggesalat, hvor den tilføjer den helt rigtige mængde af syre, som gør retten meget mere afstemt. Æblet skæres blot i små tern – jo større tern, jo mere tekstur – så det er til individuel vurdering. Hvis du tænker i tunge pålægssalater, er æblet faktisk velegnet i en stor del. Hønsesalat er også en favorit herinde! Men de bedste resultater kommer ofte, når du prøver dig frem.
Æbler som element i din frokostsalat
Æbler kan give en lækker og frisk kontrast i salater. Prøv at kombinere skiver af æble med grønne blade som spinat, rucola eller feldsalat, og tilføj nødder (f.eks. valnødder eller mandler), ost (f.eks. feta eller gedeost) og en vinaigrette lavet på olivenolie, honning og sennep. Æblerne tilføjer både sødme og en sprød tekstur til salaten.
Æbler i din warp
Skiver af æble passer perfekt i wraps med kylling, avocado og lidt grønne salater. Æblernes sødme komplementerer kyllingens mildhed, og sammen med lidt krydderurter eller en let dressing bliver det en lækker og nærende frokost.
MENU