Pitabrød
Pitabrød er et fladbrød, der spises i mange dele af verden. Det er noget af det mest simple brød, man kan bage, og det er lavet af ganske få ingredienser. Den traditionelle måde at lave pitabrød på er ved hjælp af en Tandoor-ovn, men til denne opskrift er det fint bare at bruge en bradepande i din almindelige ovn. Pitabrød er et perfekt frokostvalg. Brødet kan fyldes med et bredt udvalg af ingredienser, herunder forskellige grøntsager, kød, ost og dressing. Dette gør det nemt at variere frokosten og tilpasse den den enkeltes smag. Det er desuden nemt og praktisk at spise, og det gør det nemt at holde styr på, hvor meget man har spist, så man undgår at overspise eller blive overmæt.
Pitabrød findes i forskellige udgaver, og de kan både købes færdiglavet, eller du kan bage dem selv.
Hvad putter man i pitabrød
Der er næsten ingen grænser for, hvilke ingredienser du kan fylde i dit pitabrød, og det er næsten kun dine egne præferencer, der sætter grænserne. Her er dog nogle eksempler på, hvad du kan putte i dit pitabrød.
Protein
- Kylling f.eks. grillet, stegt eller krydret
- Kebab
- Hakket oksekød
- Tun
- Falafel
Grønt
- Salat f.eks. romaine, iceberg eller rucola
- Tomater
- Agurk
- Peberfrugt
- Gulerødder
- Rødløg
- Majs
- Aubergine
- Oliven
- Avocado
- Krydderurter
Dressing
Sådan laver du hjemmelavet pitabrød
Hjemmelavet pitabrød er nemt at lave og smager rigtig godt. Hvis du elsker at bage dit eget brød, bliver det ikke nemmere eller hurtigere end med denne opskrift på hjemmelavet pitabrød. Og du får samtidig et hurtigt, lækkert og sundt alternativ til købt pitabrød.
Opskrift på hjemmelavet pitabrød
Denne enkle opskrift giver 8-10 pitabrød alt efter hvor store du former dem. Du kan nemt fordoble eller tredoble partiet, hvis du vil have flere end det.
Pitabrødene er yderst nemme at bage, og de bliver tynde, hule og luftige på den helt rigtige måde, så de kan indeholde så meget som muligt at det fyld, du allerhelst vil have i dem.
Ingredienser
- 2,5 dl vand med stuetemperatur
- 30 g gær
- 5 dl fint hvedemel
- 3 dl fuldkorns hvedemel
- 10 g salt
- 2 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
- Kom vandet i en skål og tilsæt gæren
- Rør rundt indtil gæren er opløst
- Rør mel og salt i
- Tilsæt olivenolien
- Rør dejen sammen til den er smidig og nemt slipper skålens kanter
- Ælt herefter godt igennem på et bord eller i en røremaskine
- Læg dejen tilbage i skålen , dæk den med et viskestykke og lad den hæve i ca. 1 time ved stuetemperatur
- Når dejen er hævet færdig, lægger du den på bordet med lidt mel på
- Del dejen i ca. 10 klumper på størrelse med almindelige boller
- Placér klumperne på en bageplade med bagepapir
- Pres klumperne flade, så de er omkring 0,5 cm. tykke
- Lad dem efterhæve i ca. 15 min.
- Kom pitabrødene i ovnen og bag dem midt i ovnen ved 250 grader varmluftovn i ca. 8-10 minutter indtil de hæver op og er gyldne
- Nu er dine pitabrød færdige og klar til at blive fyldt med al dit yndlingsfyld fx pitabrød med kylling, majs, agurkestykker, salat og en lækker guacamole til.
Pitabrødene er allerbedst helt friskbagte, men de er også gode i madpakken dagen efter. De overskydende pitabrød kan også sagtens fryses ned, og når de skal spises, så tø dem op, stænk dem med vand og put dem i ovnen i 3-5 minutter ved 180 grader, så er de gode og lækre igen.
MENU