Spegepølse

spegepølse skåret ud

Spegepølse er en klassiker, når det kommer til valg af pålæg. Undersøgelser viser, at 15% spiser spegepølse på deres rugbrød, hvilket gør det til den fjerde mest foretrukne form for pålæg blandt danskerne. Spegepølse kommer i mange forskellige varianter, men er typisk lavet af hakket eller finthakket kød, ofte en blanding af svinekød, oksekød og spæk. Det kan også være kalkunkød, kyllingekød og lignende. Kødet bliver tilsat fedt, salt, peber og forskellige krydderier og stoppes i en oksetarm, hvorefter den saltes, tørres og evt. røges. Det er ikke alle spegepølser, der er røget. Dansk spegepølse røges typisk, mens de italienske spegepølser normalt kun saltes og lufttørres. Pålægstypen varmebehandles ikke, og derfor er klassisk spegepølse rå. Men på grund af saltningen, tørringen og røgningen kan spegepølse holde sig. Spegepølse fås i mange smagsvarianter.

En mad med spegepølse er smagfuld og kræver minimal forberedelse, hvilket gør spegepølsen til en nem og hurtig ingrediens at bruge ved frokostbordet eller i madpakken. Spegepølse kan desuden kombineres med forskellige toppings, herunder remoulade, ristet løg og rå løg.

Er spegepølse sundt?

Spegepølse indeholder store mængder mættet fedt og meget salt. Faktisk består spegepølsen af op til fedt 45 gram pr.100 gram, hvilket svarer til 9 gram fedt, hvis du spiser 20 gram (svarende til to store skiver). Der findes dog mange forskellige varianter af spegepølse, og der er nogle med mindre fedt i. Det anbefales, at man går efter varianter af spegepølse med mindre end 10 gram fedt pr. 100 gram.