Frokostens historie

Slår man i dag ordet “frokost” op i ordbogen, står der, at det er “det (kolde) måltid der indtages midt på dagen (ved 12-13-tiden)”, og “længere pause på en arbejdsplads, beregnet til indtagelse af frokost”. Historien bag dette måltid går dog langt tilbage, og det er et måltid, der har ændret karakter med tiden – særligt efter industrialiseringen i 1800-tallet. 

Ordets udvikling

Ordet “frokost” kom ind i det danske sprog i 1500-tallet, hvor det var betegnelsen for dagens første måltid – altså det vi i dag kender som morgenmad. Senere hen i 1800-tallet blev det sprogligt set betegnelsen for et mellemmåltid inden middagen, og først i 1900-tallet blev det betegnelsen for måltidet midt på dagen, som vi kender det i dag. 

Frokostens udvikling

Ordets betydning har altså ændret sig hen over årene, og det samme er faktisk tilfældet, når man kigger på selve det måltid, man har indtaget midt på dagen. Før industrialiseringen var måltidet midt på dagen et varmt måltid. Her kom bonden hjem til et varmt måltid midt på dagen, og i nogen grad så man også det blandt borgere og skolebørn i byerne. Men på grund af industrialiseringen var der nogle praktiske omstændigheder, der gjorde, at det varme måltid midt på dagen blev svært, og frokosten måtte i større udstrækning være et måltid, der skulle indtages på arbejdspladsen. Det betød, at frokosten blev kendetegnet ved et koldt måltid i form af madpakker med smørrebrød, som nemt kunne medbringe og indtages på arbejdet. 

I dag er der fortsat mange, som medbringer en madpakke på arbejdet, og det er fortsat kold mad i form af brød med pålæg, der hitter til frokost. Men mulighederne er i dag flere, og det betyder også, at vi, at medarbejderne får takeaway eller benytter sig af arbejdspladsens kantineordning eller frokostordning. 

Læs mere om den danske frokostkultur her og frokostkulturen i udlandet her.