Smør er et mejeriprodukt, som er lavet af kærnet fløde. Det betyder, at smørfedtet afskilles fra mælken, hvilket resulterer i en fast og blød masse, der nemt kan smøres ud på fx brød. Smør kommer i forskellige varianter, herunder saltede, usaltede og krydrede og kan bruges både til bagning, stegning og som pålæg eller smørelse under pålæg på brød. Forskellen på saltet og usaltet smør er, som det indikerer, hvorvidt salt er tilsat eller ej. Salt tilsættes for at øge holdbarheden. Saltet smør anvendes typisk på brød, mens bageopskrifter oftere vil anbefale usaltet smør. Smør kan holde sig ca. en måned i køleskabet, hvis pakken er åben. Det er også muligt at fryse smør ned (maksimalt i 4 måneder).
Smør kan både være hjemmelavet og lavet fra bunden hjemme i køkkenet, eller det kan købes færdiglavet i supermarkederne.
MENU