Danskere har alle dage været glade for mad. Gennem tiden har vores foretrukne retter til klassisk dansk frokost dog ændret sig en hel del. I dag forbinder vi ofte hverdagens firmafrokost med en hurtig sandwich, en salatboks eller et varmt måltid fra kantinen. Kigger vi i stedet tilbage på en traditionel dansk frokost i 1800- og 1900-tallet, er der sket nogle ret spændende udviklinger frem til i dag. Her kan du lære om, hvad danskerne spiste til frokost før i tiden.
Frokostens opstandelse
Hvis vi skruer tiden helt tilbage til vikingetiden, bestod kosten mest af fisk, kød, korn, grøntsager og mælkeprodukter. Selvom de gæve vikinger spiste måltider midt på dagen, kaldte de det dog ikke for “frokost”. Faktisk kom ordet “frokost” først ind i det danske sprog i 1500-taller, hvor det faktisk var betegnelsen for dagens første måltid – altså morgenmad i dag. Derfra skal vi helt hen til 1900-tallet, før ordet frokost begyndte at referere til måltidet midt på dagen. Fra 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet var måltidet midt på dagen præget af enkle, nærende og ofte kolde retter. Maden skulle være mættende, nem at medbringe og ikke mindst kunne holde sig uden køleskab.
Vil du dykke endnu længere ned i frokostens historie? Så kan du med fordel læse dette indlæg, hvor Frokostordninger.dk tager dig med på en rejse gennem frokostens historie.
Rugbrødets dominans i traditionel dansk frokost
Rugbrød har gennem tiden været selve grundpillen i danskernes frokost. Det var både billigt, holdbart og rigt på fibre – og så passede rugbrødet godt til et fysisk krævende arbejdsliv. Som pålæg brugte man, hvad husholdningen havde i gemmerne. Til en traditionel dansk frokost bestod pålægget typisk af:
- Flæskefedt eller svinefedt
- Sild (ofte marineret eller stegt),
- Leverpostej
- Kold kogt flæsk
- Sylte
- Rullepølse
- Ost
Osten til en traditionel dansk frokost var ofte en fast type såsom danbo eller den kraftige gammelost, som i dag kun findes som specialvare.
Smørrebrødet, som vi kender det i dag, havde sin spæde begyndelse i denne periode, men dengang var det langt fra pyntet med pyntesalat og sprøde løg. Det var praktisk og enkelt – mad, der skulle virke, ikke nødvendigvis imponere.
Rester og genbrug i madpakken
Du har med høj sandsynlighed selv spist rester til frokost – og det er også en del af en traditionel dansk frokost. I mange hjem var det nemlig også almindeligt at spise rester fra aftensmaden til frokost næste dag. Det kunne være kolde kartofler, lidt kød eller en grødrest. Særligt blandt landbefolkningen og arbejderklassen var det vigtigt at få brugt alle ressourcer.
Madpakken – eller “nistepakken”, som man også kaldte den – var fast følgesvend for mange arbejdere. Den blev pakket ind i klæde eller avispapir og kunne bestå af rugbrød med spegepølse, et stykke ost eller måske et kogt æg. Maden skulle holde sig i flere timer uden køl og være nem at spise med hænderne. Madpakken var helt central i hverdagen, og mejeriprodukter som ost og smør blev ofte prioriteret, da de havde længere holdbarhed end fersk kød.
Traditionel dansk frokost med øl i stedet for vand
Det kan virke overraskende i dag, men øl og svagdrik var almindelige ledsagere til en traditionel dansk frokost – også for børn. Før vandværker og moderne hygiejne var udbredt, var drikkevand oftere forurenet. Derfor valgte mange at drikke letøl eller svagdrik (en lavalkoholisk øl), som var mere sikkert.
Især blandt mænd i fysisk krævende jobs var det heller ikke ualmindeligt med en lille snaps eller brændevin til frokosten. Det var ikke et udtryk for fest, men for en traditionel måde at “holde styrken oppe” – sådan som man så det. I 1800-tallet, at alkoholiske drikke var dagligdags og ikke nødvendigvis forbundet med beruselse, men med næring og sikkerhed i en tid uden rent drikkevand.
Frokosten skiftede med de sociale lag
Selvom mange danskere levede på enkle fødevarer, var der tydelige forskelle mellem samfundslagene i den danske frokostkultur.
Arbejderklassen måtte ofte nøjes med det mest basale. Rugbrød med fedt, kartofler og sjældent kød var normen. Kødretter var forbeholdt weekender eller særlige begivenheder.
Middelklassen og borgerskabet havde adgang til mere varieret frokostmad. Her kunne man finde varme retter som æg, frikadeller, fisk eller stuvninger på frokostbordet. Der var større økonomisk råderum – og ofte tjenestefolk, der kunne tilberede maden.
