airfryer i køkken

Efterspørgslen på airfryers er steget markant det seneste år. Og det er ikke uden grund, for man kan lave mange forskellige retter i en airfryer. Er du også blevet nysgerrig på den nye trend, og sidder du med spørgsmålet “Hvad kan man bruge en airfryer til?”, så er du landet det helt rette sted. Her får du inspiration til frokostretter, du kan tilberede i en airfryer.

Hvad er en airfryer?

En airfryer er en kombination af en frituregryde og en varmluftsovn – det er nemlig en varmluftsfriture, hvor man kan tilberede en lang række retter uden brug er særlig meget olie. Det gør også, at mad tilberedt på denne måde typisk er sundere.

Det er en køkkenmaskine, som fås i mange forskellige størrelser, men typisk har de en kapacitet på mellem 1 og 6 liter. Den fungerer ved at cirkulære varm luft rundt om maden for at give det en sprød og jævn tilberedning. Selvom det ud fra navnet og denne beskrivelse måske kunne indikere, at den kun kan anvendes til at fritere mad, så er det langt fra tilfældet. Du kan nemlig tilberede langt mere end pommes frites og sprød kylling.

Hvad kan man bruge en airfryer til?

Svaret på dette spørgsmål er mere komplekst end som så. Man kan nemlig bruge en airfryer til nærmest alt det, som man kan bruge en almindelig varmluftsovn til – og her kan man altså lave mange forskellige retter. Man kan derfor ikke sige, at denne køkkenmaskine kan bruges til bestemte ting.

Nedenfor kommer vi med nogle eksempler på, hvad der skal tilberedes i en airfryer.

Eksempler

Man kan blandt andet bruge den til at tilberede og lave følgende:

  • Kød
  • Fisk
  • Kartofler
  • Grøntsager
  • Brød
  • Kager
  • Æg
  • Bacon
  • Pizza

Du kan også bruge airfryeren til at varme mad.

Inspiration til frokostretter i en airfryer

Der findes altså mange forskellige ting, man kan tilberede i køkkenmaskinen, og det er næsten umuligt at lave en udtømmelig liste over retter, man kan tilberede.

Her får du dog lidt inspiration til retter i en airfryer.

Sprøde pommes frites

Skær kartofler i stave, tilsæt lidt olie og krydderier, og tilbered dem i airfryeren ved 180 grader i cirka 25 minutter. Det kan være en god idé at åbne airfryeren løbende og ryste kurven. Det giver det bedste resultat.

Blandet grøntsager

Vælg dine yndlingsgrøntsager (f.eks. squash, gulerødder, peberfrugt, tomater, rødløg etc.) og skær dem i mundrette størrelser. Læg dem alle i en skål, og vend dem i lidt olie og krydderier f.eks. hvidløg, salt, peber og oregano. Tilbered dem i ca. 20 minutter ved 180 grader. Det kan være en god idé at åbne airfryeren et par gange løbende og vende grøntsagerne rundt. Det giver en mere jævn tilberedning.

Laks

Skyl laksestykker, og dup dem tørre. Tilsæt dine foretrukne krydderier/marinade, og tilbered laksen i cirka 10 minutter ved 180 grader. Server laksen til din frokostsalat eller sammen med tilberedte grøntsager eller kartofler.

Muffins

Du kan tilberede alle slags muffins, de søde såvel som de salte, i en airfryer, det kræver blot muffinsforme, der passer i kurven. Vælg din yndlingsopskrift og tilbered i 12-15 minutter ved 180 grader.

Boller

Ligesom med muffins, så kan alle slags boller tilberedes i en airfryer. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at du skal lægge et stykke bagepapir i bunden og vende bollerne cirka halvvejs, så de tilberedes jævnt. Du kan også bruge airfryeren til at varme brød til frokost op. Det kan f.eks. være, hvis du

Sandwich

Tilbered din frokostsandwich eller din toast i en airfryer. Du kan f.eks. smøre brødskiver, tilføj ost, skinke eller kylling og varme den i 5-7 minutter ved 180 grader. Du kan også bruge ciabatta eller paninibrød, der fyldes med f.eks. mozzarella, pesto og tomat og varmen i 6-8 minutter.

Kylling

Tilbered sprød kylling paneret i æg og rasp. De skal have 10-12 minutter ved 200 grader. Server dem som en del af din frokostsalat.