Kalorier

Kalorier, som forkortes kcal, er energi, som kroppen bruger som brændstof. Kalorier findes i mad, og kroppen har brug for kalorier for at fungere. Det gælder alt fra, at hjerte kan slå, til at kroppen kan bevæge sig. Kroppen er en slags motor, som forbrænder kalorierne i løbet af en dag for at kunne fungere. 

Hvor mange kalorier skal man have?

Når det kommer til kalorier, er et hyppigt spørgsmål “Hvor mange kalorier skal jeg have på en dag”. Og svaret på det spørgsmål er mere kompleks end som så, da der er mange faktorer, som spiller ind på mængden af kalorier. 

Dette påvirker kaloriebehovet 

  • Dit køn. Typisk har mænd brug for flere kalorier end kvinder. 
  • Din vægt. Typisk har du brug for mere brændstof, hvis du vejer mere. 
  • Din alder. Alder spiller også ind på dit kaloriebehov. 
  • Dit arbejde. Hvis du har et stillesiddende arbejde, har du brug for færre kalorier, end en der har et fysisk krævende arbejde. 
  • Dit aktivitetsniveau. Aktivitetsniveauet fx i form af sport, fitness og gåture spiller ind på dit kaloriebehov. 

En tommelfingerregel er dog, at en kvinde på 70 kilo har brug for ca. 2200 kalorier om dagen, og en mand på 80 kilo har brug for ca. 2800 kcal om dagen. 

Hvor mange kalorier er der i forskellige fødevarer?

  • Agurk: 14 kalorier pr. 100 gram 
  • Banan: 85 kalorier pr. 100 gram 
  • Chokolade: 581 kalorier pr. 100 gram 
  • Fuldkornspasta: 354 kalorier pr. 100 gram (tørvægt) 
  • Kartoffel: 82 kalorier pr. 100 gram (ukogt)
  • Kylling: 109 kalorier pr. 100 gram
  • Mandler: 530 kalorier pr. 100 gram 
  • Minimælk: 37 kalorier pr. 100 gram 
  • Rosiner: 299 kalorier pr. 100 gram 
  • Spegepølse 450 kalorier pr. 100 gram

Kalorier, kcal, kJ eller kilojoule?

Du kan se det konkrete kalorieindhold på emballagen på fødevarerne. Kigger du her, fremgår kalorier typisk pr. 100 gram og evt. også pr. portion. Her forkortes kalorier til kcal. Kigger på yderligere på varedeklarationen, kan du se, at energimængden ikke kun er angivet i kalorier. Her er energiindholdet også angivet i kJ (kilojoule). KJ (kilojoule) er den gamle måde at angive energiindholdet, og i dag har man valgt at angive det i både kcal og kJ. 

Forholdet mellem kalorier og kJ er 4,2. 1 kalorie er derfor lig med 4,2 kJ. For at finde energiniveauet i kalorier ud fra kilojoule, skal du dividere med 4,2, og skal du finde energiniveauet i kilojoule ud fra angivelse i kalorier, skal du gange med 4,2.