Nøddeallergi er, når kroppen reagerer på en uhensigtsmæssig måde, når man indtager nødder. Der er mange forskellige nødder, man kan være allergisk overfor. Når vi taler nøddeallergi, er det dog vigtigt at vide, at jordnøddeallergi er en kategori for sig selv. Det skyldes, at det botanisk set ikke er en nød, men en bælgfrugt. Derfor skelner man også mellem nøddeallergi (allergi overfor cachewnødder, hasselnødder, mandler, paranødder, valnødder m.m.) og jordnøddeallergi. Har man allergi overfor mandler, betyder det ikke nødvendigvis, at du er allergisk overfor andre nødder. Dog ved man, at allergi overfor hasselnødder ofte også betyder, at man er allergisk overfor valnødder og andre trænødder. Fordi jordnødder botanisk set er en bælgfrugt, kan man også være allergisk overfor bælgfrugter fx linser, hvis man har jordnøddeallergi
Reaktioner og symptomer på nøddeallergi og jordnøddeallergi
Lider man af nøddeallergi eller jordnøddeallergi, og har man indtaget noget, der har indeholdt nødder, vil man ofte få en reaktion umiddelbart efter indtagelse. Dog kan det ske, at reaktionen først kommer senere. Hvilke symptomer, man får, og graden af symptomer varierer fra person til person. Allergier kan dog give voldsomme reaktioner og symptomer, og det er derfor vigtigt at kende symptomerne og vide, hvad man skal gøre, hvis symptomerne viser sig.
Herunder kan du se eksempler på reaktioner på nøddeallergi
- opkast
- diarré
- høfeber
- astma
- eksem
Herunder kan du se eksempler på reaktioner på jordnøddeallergi:
- kløe i mund og på løber
- kvalme
- opkast
- mavesmerter
- diarré
- høfeber
- astma
- nældefeber
- eksem
- allergisk shock
Her er ofte nødder og jordnødder
- müsli
- brød
- pålæg
- peanutbutter (er lavet af jordnødder)
- drys på salater
- middagsretter
- kager
- slik
- desserter
- is
- marcipan (er lavet af mandler)
- nougat (er lavet af hasselnødder)
- hummus
- pesto
- bland-selv slik (kan nemt indeholde spor af nødder)
Selvom der ikke direkte er nødder eller jordnødder i en ret, kan det indeholde spor af det, hvilket kan være nok til at reagere som allergiker. Læg altid en plan med din læge, om hvordan du skal håndtere det, hvis du kommer til at spise nødder/jordnødder, og du oplever symptomer. Involver desuden din omgangskreds i dette.
Sådan går du uden om nødder i hverdagen som allergiker
Da både nødder og jordnødder findes i mange produkter, man finder på hylderne i supermarkedet, i retter på frokostbuffeten og på menukortet på restauranter, er det vigtigt som allergiker at være opmærksom på dette. Undersøg altid varedeklarationen, og gør det hver gang, da ingredienslisten kan ændre sig. Skal du ud at spise på restaurant, eller er du en del af en frokostordning, er det vigtigt at informere dem om, at du er allergisk. For nogle med nøddeallergi og jordnøddeallergi kan det endda være et problem, hvis de bruger samme skærebrætter og knive, eller hvis bordpladen har været i kontakt med nødder, du ikke tåler. Informer desuden familier, venner, arbejdsplads, skole, institution m.m. om din allergi.
MENU