hjemmelavede julesmåkager klar til servering

Er du klar til at sprede julehygge på arbejdspladsen? Hjemmebagte julesmåkager er den perfekte måde at bringe ekstra glæde og varme ind i frokostpausen. Forestil dig at overraske dine kolleger med lækre, sprøde småkager til deres daglige kaffepause – det er en lille gestus, der kan gøre arbejdsdagen lidt mere festlig!

Men hvordan sikrer man, at småkagerne holder sig friske og lækre i hele december, så du kan servere dem i flere uger uden, at de mister deres sprødhed? Her får du de bedste tips til at opbevare dine småkager korrekt, så de holder sig friske, sprøde og klar til at glæde dine kolleger, hver gang de er sultne efter en julesnack.

Med disse enkle opbevaringstips kan du bage julesmåkagerne i god tid og stadig have dem friske til at overraske dine kolleger i løbet af december

Julesmåkagers holdbarhed

Julesmåkager kan som udgangspunkt sagtens holde sig længe. Det er dog lidt forskelligt fra julekage til julekage, hvor længe de holder.

Har du fx lavet klejner, kan du ikke forvente meget mere end en holdbarhed på et par dage på grund af deres høje fedtindhold. Vaniljekranse, som ofte også indeholder meget smør, kan dog godt holde hele december. Brunkager og pebernødder kan faktisk holde sig i flere måneder.

6 tips til at holde julesmåkagerne friske og sprøde hele december

Selvom de fleste julesmåkager som udgangspunkt kan holde sig hele december, er det alligevel godt med et par tips og tricks til at holde dem friske og sprøde. Der er nemlig ikke noget værre end en brunkage uden knæk og en pebernød uden knas.

  1. Sørg for at opbevare kagerne i beholdere eller dåser, der slutter helt tæt.
  2. Hvis du er i tvivl, om beholderen er helt tæt, kan du lægge et stykke papir mellem kager og låg.
  3. Opbevar hver slags småkage i hver sin beholder.
  4. Opbevar altid julekagerne ved stuetemperatur. Hvis du stiller dem i køleskabet bliver de bløde.
  5. Der findes forskellige husmortricks til at holde julekagerne friske. Prøv fx. med sukkerknald eller et stykke brød i kagedåsen. Det skulle efter sigende suge fugt og holde kagerne sprøde. Du kan også lægge et stykke papir imellem hver lag af småkage.
  6. Frys evt. nogle af julesmåkagernen ned og gem dem til senere på måneden. Hvis du vil fryse dem ned, er det faktisk allerbedst at fryse en ubagt pølse dej, og så først bage dem efter.

Flere tips og tricks? Besøg vores blogunivers, hvor vi hver måned deler inspiration, opskrifter og gode råd.