For mange er kalorier et tal, der bruges til at beregne et samlet indtag i løbet af en dag for at kunne tabe sig. Men kalorier handler om langt mere end blot tal. Vores kroppe har brug for energi, så hjernen kan koncentrere sig på arbejdet og kroppen kan være aktiv. Energien i kroppen er som at tanke en bil – den kan ikke køre, så længe der ikke er brændstof på. Energi i mad kan blive målt, og det er ud fra den måling, at man beregner kalorier.
Kilojoule og kilokalorier
Kalorier i mad kan næsten blive en fy-ting for mange, men det er altafgørende, at vi får de rette kalorier for at kunne holde os sunde og raske. Vores immunforsvar og funktionsevne har brug for næringsstoffer og dermed kalorier. Men det er dog vigtigt at skelne mellem, hvor kalorierne kommer fra. Kilojoule og kilokalorier er to forskellige måleenheder for energi. Udfaldet er det samme, men tallene er forskellige. Det er tilsvarende, når man taler om måling af længde i meter og centimeter. En meter og 100 centimeter har det samme resultat, det er blot to forskellige måleenheder, man bruger til at finde frem til det endelige resultat. 1 kalorie er det samme som 4,2 kilojoule.
Derfor er indholdet i kalorier vigtigt
Måske kender du udtrykket ‘tomme kalorier’. Det betyder ikke, at madvaren ikke indeholder kalorier, for det er derimod kalorierne, der intet indhold har. Det vil sige, at der er ingen næring i det. Det kan for eksempel være madvarer som pasta, ris og hvidt brød. Rugbrød med mange kerner og avocado er fødevarer, der indeholder en god håndfuld kalorier, men det er til gengæld de gode kalorier, fordi det indeholder en masse næring i form af sunde fedtstoffer og fibre. Selvom et stykke rugbrød har flere kalorier end et stykke toastbrød, så mætter rugbrødet i længere tid, fordi det også indeholder fibre, og derved er det sundere for kroppen. Det er endnu en årsag til, at man ikke kun skal kigge på kalorier i mad, men også vurdere ud fra indholdet, hvis man ønsker en sundere livsstil. Tomme kalorier har det nemlig med ikke at mætte, og derved har man givetvis også trang til at spise mere.
Få kalorier i mad med gode næringsstoffer
I vintermånederne kan man have tendens til at hygge sig lidt mere end det sædvanlige. Det hjælper heller ikke på det, at chokolade og søde sager kalder lokkende på vej mod kassen i supermarkedet. En god og lækker snack løsning, der både er sund og har få kalorier er gulerødder og agurker, og hvis det lyder lidt for kedeligt, så kan du købe dig fedtfattig humus, du kan dyppe dine grøntsagssnacks i. En sødere snack, der passer godt til årstiden, er appelsinen, som har masser af C-vitamin og meget få kalorier.
Som udgangspunkt er det fornuftigt at tænke på det overordnede regnskab af kalorier i mad så længe, man også vurderer indholdet. Det er vigtigt, at kroppen får brændstof til at kunne komme godt igennem dagen, og hvis formålet er at tabe sig, er det også bedre for kroppen, hvis det bliver gjort ud et sundt perspektiv. Drop de tomme kalorier i mad og læs nærmere om indholdet, og glem ikke motion, som er en lige så vigtig faktor for en stærk og sund krop.
Frokostordning på arbejdet – en god vej til en sund livsstil
Hvis man arbejder 37 timer om ugen, bruger man en stor del af sine vågne timer på arbejdet. Derfor er den mad og de kalorier, man indtager i løbet af sin arbejdsdag, en stor del af ens samlede energiindtag. Sund mad på arbejdet er derfor essentielt som en del af en sund kost og livsstil. En måde, hvorpå man kan sikre sig, at medarbejderne får sund mad uden tomme kalorier, men fyldt med næringsstoffer, er ved at tilbyde en sund frokostordning. Med en sund frokostordning bliver de sunde valg i løbet af dagen gjort nemmere og mere tilgængelige, hvilket er en fordel for den enklte medarbejder, men også for hele virksomheden.