Når det kommer til frokost, er det ofte maden, som får lov at løbe med store dele af opmærksomheden. Men det er faktisk også vigtigt at skænke valget af drikkevarer en vis portion opmærksomhed. Det er vigtigt at opretholde en god væskebalance i løbet af dagen, og her kan sunde drikkevarer spille en vigtig rolle og samtidig supplere vores frokost og bidrage til at opretholde energiniveauet.
Her får du 6 gode bud på sunde drikkevarer, du kan indtage sammen med din frokost.
1. Isvand med smag
Kroppen har brug for vand, og derfor er et glas isvand naturligvis et godt bud på, hvad du kan drikke til frokosten. Hvis du synes, at et almindeligt glas vand fra hanen er en smule kedeligt, kan du nemt peppe den op og tilføje lidt smag. Det kan du fx gøre ved at putte økologisk citron-og limeskiver i vandet og evt. presse lidt af saften ud i vandet. Det tilføjer vandet en dejlig frisk smag af citron og lime, samtidig med at det er sundt. Citron er sundt, fyldt med vitaminer og godt for kroppen fx er citroner blandt andet kendt for at rense kroppen for affaldsstoffer og bidrage positivt til fordøjelsen. Citron og lime er ikke det eneste, du kan bruge for at tilføje smag til vandet. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Prøv også at kombinere citron, agurk og mynte eller jordbær og timian.
2. Danskvand
En anden oplagt mulighed er vand med brus. Hvis du foretrækker at drikke vand med brus, kan du sagtens gøre det. Danskvand er en fremragende drikkevare til frokosten, især for dem der ønsker et forfriskende og sundt alternativ til sukkerholdige sodavand. Med sin lette brus og rene smag kan danskvand både slukke tørsten og rense ganen uden at tilføje ekstra kalorier eller sukker. Danskvand er både hydrerende og tilfredsstillende at drikke til sin frokost.
3. Mælk
Mælk er en tredje mulig drikkevare, som du med stor fordel kan drikke til din frokost. Mælk er sundt og indeholder gode og vigtige næringsstoffer, som er gode for kroppen. Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder på, at voksne kan indtage ¼ -½ liter magert mejeriprodukt som led i en sund og varieret kost. Nyder du et godt glas mælk, kan du derfor sagtens drikke et glas sammen til frokosten.
4. Juice
Friskpresset juice fx appelsinjuice, æblejuice eller andre juices kan sagtens indgå i en sund og nærende kost og bidrage til væskebalancen. Friskpresset juice indeholder mange vigtige vitaminer, men det er også fyldt med kalorier på samme niveau som sodavand. Derfor kan du sagtens drikke et glas juice til frokosten, men hold det til det, da det kan løbe op i mange kalorier, hvor en stor del af din daglige væske kommer fra juice. Samtidig kan juice påvirke tandemaljen, da der er meget syre i.
5. Smoothie
Smoothie er endnu et godt bud på en lækker drik til sin frokost. Ligesom med juice er det fyldt med gode vitaminer, der understøtter en sund livsstil. En lækker smoothie kan derfor med fordel nydes sammen med frokosten. Vær dog også her opmærksom på, at der er kalorier i smoothies, og derfor bør du også her holde det til ét glas.
6. Hjemmelavet iste
Hjemmelavet iste er en let, læskende og forfriskende drik til frokost med relativt få kalorier. En hjemmelavet iste brygget på myntete tilføjet en smule sukker og citron er fx en perfekt drik til frokosten, som både er smagfuld og læskende.
Er drikkevarer en del af en frokostordning?
Der er mulighed for at inkludere drikkevarer som en del af frokostordningen. Hvis drikkevarer tilvælges, vil medarbejdernes egenbetaling dog stige fra 15 kroner til 20 kroner om dagen.
Læs mere om skattereglerne her