Skal du grille majs? Få 3 gode råd til perfekte majskolber.

Med dansk sommer og de lange sommernætter kommer naturligvis grillaftener under den åbne himmel. Du har sikkert allerede tændt op for grillen et par gange denne sommer? Uanset om du griller med kul, gas eller elektrisk grill, så er der en sommerklassiker, man næsten ikke kan komme udenom. Den gyldens og sprøde majskolbe er en klar favorit hos mange danskere i alle aldre. Skal du grille majs? Så får du her 3 gode råd til altid at opnå perfekte gyldne majskolber. 

Læg dine majskolber i vand

Når du kommer hjem fra købmanden og skal grille majs, så er der et godt trick – allerede før du tænder op i grillen. Find en stor balje eller gryde og fyld den med koldt vandt. Smid de hele majskolber med blade ned i det kolde vand, og lad dem ligge der i op til 30 minutter. Med denne simple teknik er du godt på vej til de helt perfekte majs, og det er der flere grunde til:

  • Vandet forhindrer udtørring: Majskolberne har et højt vandindhold. Hvis du griller dem uden at lægge dem i et vandbad først, kan du derfor risikere, at de hurtigt bliver tørre og hårde. Vandbadet hjælper ved at bevare fugten i kornene, så de bliver saftige og møre, når du piller dem af grillen.
  • Dampede majs: Når majskolben er omgivet af de våde blade på grillen, skabes der damp. Dampen hjælper med at fordele varmen og tilbereder majsen jævnt. Du vil opleve en bedre smag og mere saftighed.
  • Gyldenbrune majs: Selve majsens gule overflade kan hurtigt få for meget varme og blive kullet. Vandbadet og dampen gør, at majsene lettere bliver helt perfekte og gyldenbrune.

Kunsten at grille majs med stor smag

Nu har du dine majs med våde blade, og du er klar til at grille majs. Allerede ved dette skridt kan du tilføje et væld af smag til dine majskolber. Majsene skal som forklaret grilles med de våde blade på. Det forhindrer dig dog ikke fra forsigtigt at folde bladene væk, så du blotter selve kolben. Nu er du klar til at tilføje en hel masse smag.

Her kan du vælge at gå den klassiske vej ved at tilføje noget smør og salt for en klassisk smag. Du kan dog også være kreativ ved dette stadig og krydre med andre passende krydderier og krydderurter. Det er kun fantasien og din smag, der sætter grænserne. For at bryde med majsens søde smag kan det være en god ide med noget syrligt. Derfor kan du vælge at tilføje saften fra lime eller citron, før du skal grille majsen. Det tilføjer en frisk og syrlig smag, som virkelig fremhæver den søde majs.

Gør dine majs endnu lækrere med kryddersmør og parmesan

Når du er færdig med at grille majs til perfektion, så er det tid til at tænke over resten af smagsoplevelsen. Den klassiske model er selvfølgelig at stille en god smør og noget salt på bordet, så gæsterne selv kan dosere. Det er den klassiske smag, men du kan også gøre meget for at løfte smagen til nye højder. 

Når du har pillet bladene af dine majs, kan du vælge at smøre majsene på forhånd. Majs og smør er begge søde, og derfor kan det være en god ide med lidt smag, der bryder med det søde. Forbered en lækker kryddersmør med salt og dine yndlings krydderurter. Du kan eksempelvis vælge timian, persille eller oregano. Brug en madpensel til at fordele dit kryddersmør over de grillede majskolber og slut af med at rive parmesanost ud over. Sådan løfter du smagsoplevelsen fra en sikker klassiker til en sand Michelin-oplevelse. Lige her på Frokostordninger.dk kan du få inspiration og opskrift på de lækre grillede majs med kryddersmør og parmesan.