Fravælger du også nogle gange den nemme pizza-løsning midt på ugen, fordi det er for tidligt at begynde på weekendens forkælelser? Så kan du med fordel læse videre her. En sund og ligefrem proteinfyldt, hjemmelavet pizzabund er nemlig, hvad du får opskriften på. Og så passer den også helt perfekt ind i en travl hverdag, for opskriften tager kun få minutter at bikse sammen. Den hjemmelavede pizza kan du toppe og pynte efter, hvad der passer til din smag. Opskriften på en sund pizza passer både til kød, men også til en vegetarisk udgave med kartoffel og rosmarin, hvis man er mere til det.
Valget til aftensmaden kan hurtigt ende på pizza, fordi det er en nem løsning, men fravælges ofte på baggrund af, at det er en usund løsning. Det hvide brød, de få grøntsager og det høje fedt- og saltindhold i pizzaens topping er årsagen til, at pizzaen ikke ligger øverst i madpyramiden. I denne opskrift på en sund pizza er der i stedet for skruet op for indhold af kostfibre og ned for fedtindholdet, så det både er mættende, men også giver dig en bedre næring.
Sådan griber du en sund pizza an
Det må ikke lade dig afskrække, at du selv skal have hænderne i dejen, for opskriften er nemlig præcis til dig, der ønsker en nem og hurtig løsning.
Ingredienser på pizzabund:
- 300 gram havregryn
- 4 æg
- 450 gram hytteost
- 1 halv spsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
Nu kan du begynde på din sunde pizza:
Første step er at tænde ovnen på 200 grader.
I mellemtiden kan du gå i gang med den sunde pizza.
Ingredienserne æltes sammen i en skål. For at opnå en jævn dej, kan du bruge en stavblender. Hvis du ikke har en stavblender liggende, kan du sagtens klare dig uden, så får din dej bare et mere rustikt udtryk. Hvis du har problemer med at få dejen til at hænge sammen, kan du tilføje havregryn eller en smule hvedemel.
Lad dejen hæve i ti minutter, hvor du i mellemtiden kan finde den topping frem, du foretrækker. Når dejen er hævet færdig, skal bunden bages i fem minutter.
Du kan helt selv bestemme, hvordan du ønsker din pizza skal være, men har du brug for inspiration, kan du finde det herunder.
Pizzatopping med kød:
- 200 gram pizzasauce
- 150 gram oksekød eller kylling
- 200 gram revet eller frisk frisk mozzarella (max 15% fedt anbefales)
- 2 små rødløg skåret i både
- 1 rød peber skåret i strimler
- Tørret oregano
Pizzatopping vegetar:
- 200 gram mascarpone
- 3 kartofler skåret i tynde skiver
- 200 gram revet eller frisk mozzarella (max 15% fedt anbefales)
- 2 spsk. olivenolie
- Salt
- Rosmarin
Når pizzabunden har været bagt i fem minutter, kan du pynte den med din ønskede topping. Bag herefter din pizza i 8-10 minutter.
Du kan med fordel lade pizzaen køle af i 10-15 minutter, før du skærer og serverer den.
Pizzaen indeholder proteiner, men også en god mængde kostfibre, så du vil måske mærke, at du bliver hurtigere mæt med denne sunde udgave frem for den usunde version. Det er jo kun en fordel.
God fornøjelse.
Mere inspiration?
Har du fået blod på tanden til at fortsætte med lækre og sunde hjemmelavet retter, så kan du finde masser af inspiration inde på Frokostordningen.dk, hvor opskrifter med både det sunde og nemme er i fokus. Derudover kan du også finde viden og gode råd til en sundere livsstil. Du kan blandt andet læse om velsmagende veganske retter med protein eller blive klogere på næringsstoffer i maden.
Hos Frokostordninger.dk er vi meget opsatte på at gøre sunde madvaner til et let valg i hverdagen. Derfor opdaterer vi løbende denne blog med lækre retter og inspiration til en sundere hverdag. Vi samarbejder også med en lang række professionelle køkkener, der gør en dyd ud af at producere velsmagende og sunde frokostmenuer til virksomheder. Hvis du er interesseret i at finde en sund frokostordning til dit arbejde, så kan du læse meget mere og få tre gratis tilbud lige her på vores hjemmeside. Vi leverer frokost til virksomheder i København, Århus og Nordsjælland.
Vi håber, at den sunde og syndige pizza bliver et hit hjemme hos dig, og vi glæder os til at give dig meget mere inspiration til lækre og sunde retter her på bloggen.