nem jordbærtærte opskrift

 

Ønsker du at forkæle kollegaerne på arbejdet – måske i anledning af din fødselsdag, jubilæum eller bare fordi det er tirsdag? Så er en hjemmelavet jordbærtærte den perfekte løsning! Ikke nok med, at den er nem at lave, den smager også af sommer og glæde, og du kan hurtigt løfte stemningen på kontoret. Særligt i juni og juli måned, hvor de danske jordbær er i sæson.

Mange tror fejlagtigt, at det er besværligt og tidskrævende at begive sig ud i en hjemmelavet jordbærtærte. En hjemmelavet jordbærtærte behøver dog langt fra at betyde mange ingredienser, besværlige processer eller mange timer i køkkenet. Med få ingredienser og nogle simple trin kan du nemt trylle en lækker og næsten hjemmelavet jordbærtærte frem – perfekt til at dele med kollegaerne.

Hurtig jordbærtærte på kun 6 ingredienser

En klassisk jordbærtærte består faktisk ikke af andet end en mazarinbund med chokoladeovertræk, creme og friske jordbær. Derfor kan man også nemt og hurtigt stå klar med en hjemmelavet jordbærtærte. Skal det være nemt og hurtigt, kræver det dog, at du springer enkelte steps over og i stedet går ned i supermarkedet og køber et par færdiglavede ingredienser.

Det skal du bruge til en hurtig jordbærtærte

  • 1 færdiglavet mazarinkage fra supermarkedet
  • ½ brev kagecremespulver
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 300 gram danske jordbær

Fremgangsmåde: Så nemt er det

  • Pak mazarinkagen ud af emballagen, og placér den på et serveringsfad.
  • Bland kagecremespulver, vaniljesukker og mælk sammen i en skål, og pisk det sammen til en luftig creme.
  • Pisk piskefløden til en luftig flødeskum.
  • Vend creme og piskefløde sammen til en luftig flødecreme.
  • Smør mazarinkagen med flødecremen.
  • Fjern toppen af jordbærrene, og skær dem i halve.
  • Pynt kagen med friske jordbær.
  • Server kagen med det samme, eller stil den på køl indtil servering.

Med denne hurtige opskrift kan du lave en fantastisk hjemmelavet jordbærtærte på ingen tid. Med kun 6 ingredienser og cirka et kvarter i køkkenet kan du skabe en imponerende sommerdessert, der vil glæde både dine smagsløg og dem, du deler den hurtige jordbærte med. Denne jordbærkage kunne blandt andet være en perfekt kage at dele med kollegaerne.