hjemmelavet rugbrød opskrift

Der er ikke noget som slår et lunt, hjemmelavet rugbrød! Det smager meget bedre end rugbrød, du kan købe i supermarkederne. Det er dog muligt at finde et lige så godt brød hos bageren, men det vil være noget dyrere sammenlignet med et rugbrød, du selv bager. 

Rugbrødet er især udbredt i Skandinavien, men kommer oprindeligt fra nutidens Tyrkiet. Derfor fik rugbrødet sin ankomst i Danmark ved hjælp af købmænd og handelsfolk og er siden da blevet bagt i Danmark i over 1000 år. 

I dagens Danmark er rugbrød nærmest en fast del af vores daglige kost. Heldigvis er hjemmelavet rugbrød nemt at lave og kan nydes i flere dage efterfølgende, så hvorfor ikke kaste sig ud i det?

Opskrift til hjemmelavet rugbrød

Her følger en opskrift til et hjemmebagt rugbrød ved hjælp af gær og fyldt med kerner. Det er nemt, overskueligt og svært at gøre forkert. Kan det blive bedre?

Ingredienser:

  • 5 dl kærnemælk
  • 2 dl kogende vand
  • 20 g gær
  • ½ dl sesamfrø
  • 1 spsk honning eller maltsirup
  • 1 dl hørfrø
  • 1 tsk salt
  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 dl skårne rugkerne
  • 2 dl fuldkornshvedemel eller rugmel
  • 4-5 dl hvedemel
  • Omkring 50 g blå birkes 

Hvis du ikke vil have birkes på brødet, kan de udelades.

Fremgangsmåde:

Du vil gå fra ingredienser til et færdigbagt brød med 10 simple steps:

  1. Begynd med at blande kærnemælken sammen med det kogende vand. Brug lillefingeren til at mærke efter om blandingen er lun, inden gæren opløses heri.
  2. Tilføj derefter de resterende ingredienser bortset fra hvedemel og rør.
  3. Når det er rørt sammen, tilføjes hvedemel lidt efter lidt, indtil dejen er rørt godt sammen.
  4. Nu skal dejen have tid til at hæve. Læg et viskestykke over skålen og lad den stå i en time.
  5. For at få det bedste resultat for dit hjemmelavede rugbrød anbefaler vi, at du bruger en bageform af metal og ikke silikone, da metal bedre kan optage og fordele varme.
  6. Når du har fundet en bageform, skal den smøres grundigt og eventuelt drysses til med birkes. Husk at gemme birkes til rugbrødets overflade.
  7. Fordel nu dejen i bageformen og drys de resterende birkes på overfladen.
  8. Giv endnu en gang brødet tid til at hæve. Dæk det igen til med et viskestykke og lad det stå lunt i en time til en halvanden time.
  9. Bag herefter brødet ved 180 grader alm. ovn i 1 time og 20 min. Hold løbende øje med brødet, eftersom bagetiden kan variere fra ovn til ovn. Brug gerne et termometer til at tjekke, hvornår rugbrødet rammer 96-98 grader. Når det sker, er dit hjemmelavede rugbrød færdigbagt.
  10. Tag brødet ud af bageformen og sæt det på en rist til afkøling. Dæk gerne brødet til med et viskestykke, mens det køler af. Det er vigtigt, at du lader brødet køle af, indtil det er lunt, før det skæres ud, da du ellers risikerer at få et klæbrigt brød. 


Dit nybagte hjemmelavede rugbrød kan holde sig i ca. 5 dage, hvis det opbevares i en plastikpose. Hvis du ikke kan spise hele brødet, kan du skære det i skiver og fryse det ned. Det gør det nemt efterfølgende at tage et par skiver op til madpakken.

Koldhævet hjemmelavet rugbrød

Hvis du gerne vil lave et koldhævet hjemmelavet rugbrød i stedet, kan du stadig følge samme opskrift. Du skal blot bruge 5 g gær i stedet for 20 g. Når dejen er blandet sammen, skal den sættes i køleskabet natten over. Dagen efter tages brødet ud af køleskabet gerne 1 time inden det skal bages ved 180 grader i en alm. ovn i 1 time og 20 min. Husk at holde øje med brødet, da bagetiden varierer fra ovn til ovn. 

Hvis du elsker rugbrød, men ikke har lyst til selv at stå for frokosten i din hverdag, kan frokostordninger.dk sagtens hjælpe til. Du skal blot lade os vide, at du og din virksomhed har en forkærlighed for rugbrød, så sørger vi for, at det har plads på bordet til den daglige frokost. Udfyld formularen på denne side for at komme i gang. 

Rugbrød – og særligt hjemmelavet rugbrød – er et lækkert og sundt alternativ til hvidt brød, og med denne opskrift er du sikker på sunde og fiberrige brød, der giver god energi til dagens gøremål. Her hos Frokostordninger.dk er det vores mission at gøre de små sunde valg lette i hverdagen. På vores blog kan du finde meget mere inspiration til sunde alternativer til hverdagsretter. Du kan eksempelvis få opskriften på en sund pizza, der stadig smager syndigt godt.

Rugbrød til frokost?

Frokosten er også et godt sted at indføre sunde vaners om fx at spise rugbrød. Hos frokostordninger.dk har allieret os med en lang række af de bedste professionelle køkkener i Århus, Storkøbenhavn og Nordsjælland, der leverer sunde og velsmagende frokoster til et hav af arbejdspladser i landet. Med en sund frokostordning kan et af dagens tre måltider gøres til en fast sund rutine for dig og dine kollegaer på jobbet. Læs meget mere om vores valgmuligheder for sunde frokostordninger og få tre uforpligtende tilbud på en sund frokostordning, der passer perfekt til din arbejdsplads og jeres specifikke behov. Vi kan også  sørge for frokostordning til små virksomheder med helt ned til 8 ansatte samt mellemstore virksomheder og store virksomheder. Fortæl os blot, hvor mange kuverter I ønsker.