En frokostordning er en del af det at investere i medarbejderne, fællesskabet, trivslen. Det er nemlig et af de tiltag, som kan have positiv indflydelse på den generelle arbejdskultur og tilfredshed med arbejdspladsen. Men hvordan måler man effekten af investeringen i frokostordningen? Her er 5 metoder, du kan bruge til at vurdere, om dine investeringer i frokost og trivsel skaber de ønskede resultater.
1. Medarbejderundersøgelser og trivselsmålinger
En god og direkte metode til at vurdere tilfredsheden og betydningen af frokostordningen, er gennem medarbejderundersøgelser og trivselsmålinger. Hvis du gerne vil blive klogere på frokostordningens betydning, kan du med fordel inkludere konkrete spørgsmål vedrørende frokostpausen. Eksempler på spørgsmål, du kan inkludere i medarbejderundersøgelsen er:
- Hvordan vurderer du kvaliteten af vores frokostordning?
- Føler du, at frokostpausen giver dig mulighed for at slappe af og lade op?
- Oplever du, at frokostpausen styrker fællesskabet i virksomheden?
Disse spørgsmål kan give dig indsigt i, om medarbejderne oplever en positiv ændring efter indførelsen af frokostordningen, og hvor der eventuelt kunne være behov for justeringer.
2. Løbende feedback fra medarbejderne
Skab en kultur, hvor medarbejderne føler, at de kan lufte deres tanker omkring virksomhedens trivselstiltag fx frokostordningen. Opfordre medarbejderne til at dele deres oplevelser og tanker. Det kan gøres ved at have frokostpausen/frokostordningen som et punkt på dagsordenen ved personalemøder, eller ved at tale med medarbejderne løbende. Det kan være gavnligt at indsamle den løbende feedback, så du har mulighed for at justere og tilpasse ordningen, hvis der er behov for det.
Læs også: Sådan indsamler du medarbejdernes inputs til frokostordningen
3. Observationer
En uformel og effektiv metoder til at vurdere trivselseffekten af jeres frokostordning, er ved at observere frokostpauserne. Her kan du lægge mærke til, hvordan interaktionen er under frokosten ved at holde øje med om stemningen er afslappet, om medarbejderne er engagerede i samtalerne med kollegerne ved frokostbordet og om det generelt virker som om, at folk hygger sig i frokostpausen. Den slags observationer kan give dig stor indsigt i, hvorvidt frokostordningen underbygger og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
4. Fravær og produktivitet
En frokostordning kan have betydning for både trivslen og produktiviteten på arbejdspladsen. Du kan derfor også måle effekten af frokostordningen (og/eller andre trivselstiltag) ved at se på data om fravær og produktivitet. Trivsel har stor indvirkning på fraværsprocenten, og derfor vil medarbejdere, der er glade og tilfredse for deres arbejde, typisk betyde en lavere fraværsprocent og øget produktivitet. Sammenlign fraværsdata og produktivitetsmålinger før og efter implementeringen af frokostordningen for at se, om der er sket ændringer efter initiativet.
5. Medarbejderfastholdelse og rekruttering
En frokostordning er en investering i medarbejderne og bidrager til fællesskabet kollegerne imellem. Den slags spiller typisk en rolle og har indflydelse på medarbejderfastholdelsen og rekrutteringen, da det bidrager til en bedre arbejdskultur og øget trivsel. Lav en sammenligning over tid for at se, om der er en sammenhæng mellem initiativet med frokostordningen og virksomhedens fastholdelse af medarbejdere.
Læs også: Hvorfor er frokostpausen så vigtig?