suppe som varm frokostret

Der er ikke noget som en varm frokost på en kold vinterdag. Når efteråret og vinteren kommer snigende, øges lysten til lune retter helt naturligt, også når det kommer til frokostmåltidet. Lune frokostretter er derfor en perfekt måde at få tilført god energi, næring og varme midt på dagen på de kolde dage. 

Derfor er varm frokost en god idé i de kolde måneder

Fordelene ved en lun frokost er mange. Først og fremmest giver det lune måltid en følelse af velvære, særligt når det er koldt og vådt udenfor.Et lunt måltid er forbundet med ekstra hygge og giver en opfølgende oplevelse. Derudover er mulighederne indenfor varme og lune frokostretter næsten uendelige. Alt lige fra supper, gryderetter og sammenkogte retter til tærter, pizzaer og meget mere. De mange muligheder giver dig gode muligheder for at tilpasse måltidet ved at tilføre en masse grøntsager og tilpasse retterne til dine smagspræferencer. Samtidig betyder de mange muligheder også, at du kan undgå for stor ensformighed ved frokostmåltidet. Hos frokostordninger.dk kan I få en frokostordning med lune frokostretter hver dag. Her sørger vores samarbejdskøkkener for et varieret udvalg af frokostretter, herunder varme og lune. 

5 smagfulde og lune frokostretter

Her giver vi inspiration til denne vinters varme frokost, du kan kaste dig ud i. 

1. Æggewraps med grøntsager og feta

Lav en tynd omelet med lidt hakket purløg og salt som base og brug den som wrap. Fyld æggewrappen med stegte grøntsager som peberfrugt, champignon og spinat samt lidt feta eller revet ost. Rul sammen og varm den kort på panden eller i ovnen.

2. Lune og sprøde forårsruller

Lav sprøde, gyldne forårsruller fyldt med en lækker blanding af friske, sauterede grøntsager som gulerødder, spidskål, forårsløg og svampe. Krydre fyldet med sojasauce, ingefær og et strejf af hvidløg. Forårsrullerne rulles omhyggeligt i tynde filodejsplader og steges sprøde i ovnen eller på panden, så de bliver lette og luftige, men stadig med masser af crunch. Serverer forårsrullerne med en hjemmelavet dip – eksempelvis en sød chilisauce, en cremet peanutbutter-sauce eller en sojabaseret dip med sesam og lime.

3. Mini tærter med spinat og ost

Brug butterdej eller mørdej og fyld små forme med spinat, ricotta og revet ost (f.eks. mozzarella). Bag dem i ovnen til de er gyldne. En perfekt, lun frokostret til vinterens kolde måneder. 

4. Lun pastaret lavet på frisk pasta

Friskkogt pasta vendes i en cremet sauce lavet på tomat. Retten suppleres med grøntsager efter eget valg. Det kunne være spinat, soltørrede tomater eller champignoner. Top den lune frokostret med friskrevet parmesan. Retten kan suppleres med mørt kød som kylling, sprøde rejer eller blot være vegetarisk og fyldt med grøntsager.

5. Cremet kartoffelsuppe med sprød topping

Man kan næsten ikke sige vinter, uden også at sige suppe. Suppe fungerer perfekt som en lun frokostret på de kolde dage. Prøv en varm og fyldig suppe lavet på kartofler, porrer og fløde toppet med sprøde bacontern, ristede græskarkerner og et strejf af frisk timian. Servér gerne med nybagt brød.