Vandbakkelser med fyldHvem kunne ikke godt spise vandbakkelser med fyld? Februar måned betyder jo, at de fleste danskere er gået amok i fastelavn og fastelavnsboller. Hvis du vil prøve noget lidt andet end den gammeldags fastelavnsbolle, er vandbakkelser med lækkert fyld en oplagt kage at kaste sig over i denne tid. Det gode er nemlig, at de er nemme at lave, og så er der mulighed for at fylde dem med lige den creme eller skum, du foretrækker.

 

Hvad er vandbakkelser?

Vandbakkelser med fyld består typisk af en dej, som er lavet på vand, smør, sukker, mel og æg. Når de bages puffer de op, og vandbakkelsesdejen kan fyldes med lækkert fyld. Der findes et hav af muligheder inden for fyld til vandbakkelserne. 

Her giver vi en grundopskrift på lækre vandbakkelser og 3 forslag til fyld og creme til kagen.

Sådan laver du vandbakkelser

Når du skal lave vandbakkelser med fyld, skal du starte med at lave vandbakkelserne. Det gør du på følgende måde: 

Ingredienser

  • 200 ml vand
  • 80 gram smør
  • 20 gram sukker
  • 100 g mel
  • knivspids salt 
  • 3 æg, som sammenpiskes

Fremgangsmåde

  • Tænd for ovnen. Sæt den på 200 grader over- og undervarme. 
  • Tag derefter en gryde og bring vand, smør og sukker i kog, til sukkeret er opløst.  
  • Fjern gryden af blusset. Put hvedemel i gryden, men sørg for at sigte melet i. Rør dejen glat. 
  • Lad dejen køle lidt af i et par minutter. 
  • Pisk de sammenpiskede æg i dejen indtil dejen er ensartet og fast nok til at kunne blive formet. 
  • Tag en sprøjtepose, og lav toppe i den ønskede størrelse. 
  • Bag vandbakkelserne i ovnen i cirka 20-30 minutter. Vær opmærksom på, at du ikke må åbne ovnen for tidligt, da det kan få dem til at falde sammen. 
  • Lad dem køle af på en rist. Skær dem igennem. 

Nu er du klar til at lave fyld til dine vandbakkelser.   

3 slags lækkert fyld til vandbakkelser

Der er uanede mange muligheder for at lave vandbakkelser med fyld. Man kan næsten gå så langt at sige, at det kun er fantasien, som sætter grænser. Du kan fylde dem med en klassisk vaniljeflødecreme, en lækker bærskum af dine yndlingsbær eller en lækker chokoaldeskum. 

Vaniljeflødecreme

Ingredienser 

  • 5 spsk. sukker
  • Korn fra en vaniljestang 
  • 0,5 liter mælk (sødmælk) 
  • 2 pasteuriserede æggeblommer 
  • 40 gram majsstivelse 
  • 250 ml piskefløde 

Fremgangsmåde 

  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas kornene ud i cirka 2 spsk. sukker
  2. Rør majsstivelsen ud i en lille smule mælk i en skål eller et glas 
  3. Tag en kasserolle, og bland sukker med vaniljekorn og majsstivelse sammen med resten af mælken og sukkeret. Tilsæt også de pasteuriserede æg. 
  4. Varm forsigtigt op til kogepunktet. Rør konstant i gryden med et piskeris. Pas på, at det ikke brænder på. 
  5. Når cremen er stivnet, skal creme køle helt ned. 
  6. Pisk fløde til flødeskum, og bland flødeskum og kagecreme sammen, når cremen er helt kold. 
  7. Fyld vandbakkelserne med lækker vaniljecreme. 

Velbekomme 

Blåbærskum

Ingredienser 

  • 700 ml fløde 
  • 100 g blåbærmarmelade 
  • Vaniljekorn fra en vaniljestang
  • 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  • Mas vaniljekornene ud i sukkeret
  • Pisk fløden og sukker med vanilje til flødeskum 
  • Vend blåbærmarmelade forsigtigt i flødeskummen. 
  • Fyld vandbakkelserne med lækker blåbærskum

Chokolade-appelsinskum

Ingredienser 

  • 700 ml fløde
  • 40 g kakaopulver 
  • 2 spsk. sukker eller flormelis
  • 1 økologisk appelsin 

Fremgangsmåde 

  • Pisk fløden, kakaopulver og sukker/flormelis sammen til flødeskum
  • Riv skallen af en hel økologisk appelsin 
  • Vend appelsinskal forsigtigt i skummen
  • Fyld vandbakkelserne med lækkert fyld. 

Prøv at toppe dine fyldte vandbakkelser med lækker chokoladeganache, hvid glasur eller drys med flormelis. Du kan også pynte dem med bær. 

Vil du have mere inspiration?

Frokostordninger.dk har et blogunivers, hvor der hver måned kommer nye opskrifter og/eller viden og inspiration til madlavning. Tag et kig og bliv inspireret.