Har du brug for hjælp til at undgå madspild?

Der er mange måder, hvorpå du kan mindske dit madspild og få restemad serveret på spisebordet, fremfor det ender i skraldespanden.

Hvad er madspild?

Madspild er god spiselig mad og fødevarer, som kunne være spist, men i stedet blev smidt ud. Herhjemme er vi ikke altid gode til at bruge de madvarer, som vi i forvejen har i køkkenet, og går i stedet ud og køber nyt mad.

Madspild har i de seneste år fået større plads på dagsordenen ikke kun i medierne, men også i danskernes bevidsthed. CO2 udledningen fra madspild er verdens tredjestørste CO2 synder. Mindre madspild vil derfor både mindske miljøbelastningen og CO2 udledning og samtidig holde dine madudgifter nede. At mindske sit madspild er altså en nem måde, hvorpå du kan hjælpe klimaet og din pengepung.

Sådan undgår du madspild

Tit kan maden blive dårlig, inden den spises og ender derfor i affaldsposen. Indkøb bliver ikke planlagt, og mad som købes bliver ikke altid spist. Vi kan mangle fantasi og kreativitet i køkkenet til at lave mad af de rester, som trænger til at blive brugt.

Her kan du derfor læse 5 enkle råd, som kan hjælpe dig på vej til at undgå madspild:

1. Lav mad af rester

Hav gerne en dag om ugen, hvor der ryddes ud i køleskabet og på bedste vis serveres mad af dine rester. Resterne kan anvendes i madpakken, i nye retter eller fryses til senere brug. At lave mad af rester kan være svært, hvis man ikke føler sig kreativ i et køkken. Men frygt ej! for det findes flere sites, som foreslår opskrifter baseret på de varer, som du indtaster.

2. Brug en madplan

Madspild kan mindskes, hvis man planlægger indkøb og madlavning. Inden du køber ind, er det altid en god idé at tjekke, hvad der i forvejen befinder sig i dit køkken. Brug en indkøbsseddel, så når du er i butikken, har du allerede gennemtænkt dit indkøb og behov, og dermed større sandsynlighed for at undgå madspild.

3. Undgå mængderabatter

Ofte bliver vi fristet af gode tilbud, hvor man sparer penge ved at købe flere af samme varer. Det kan resultere i, at vi indimellem må smide maden ud, fordi de bliver for gamle. Det er i de fleste tilfælde ikke mange penge, man sparer, når det kommer til stykket, og slet ikke hvis maden ender med at blive smidt ud.

4. Indret dit køleskab

Det forreste mad er ofte det, som bruges først. Sørg for at varerne, som er ved at nærme sig udløbsdatoen, står forrest på hylderne. Det er en enkel, men effektiv, metode at mindske madspild.

5. Opbevaring af restemad

Køl hurtigt dine rester ned, så holder de sig bedre. Tag maden ud af gryden eller fadet og over i en mindre og lukket beholder. For at din restemad skal holde sig bedst, bør den opbevares ved højst 5 grader i køleskabet. Med plastikbøtter og fryseposer på lager er det nemmere at gemme resterne, og mange retter bliver alligevel endnu bedre efter en dag i køleskabet.

Få mere inspiration

Vil du have mere inspiration så læs vores inspirationsindlæg og opskrifter. Hold øje med bloggen her og bliv inspireret til at lave nemme og lækre madretter.

Frokostordninger.dk tilbyder sæsonbetonede frokostordninger fra et bredt udvalg af køkkener. Frokostordninger.dk leverer i hele Storkøbenhavn  og Aarhusfå tre tilbud her.