Vi har før understreget vigtigheden af at spise råvarer i sæson. Hvorfor tænker du måske? Først og fremmest er der langt mere smag i råvarerne, når de naturligt er i sæson. Derudover er det også langt mere bæredygtigt at spise lokale varer i sæson, da man så undgår importen. Import kræver nemlig transport – nogle gange fra meget langvejsfra. Og det er, som man kan regne ud, ikke så hensigtsmæssigt, når vi kigger på CO2-kontoen.
Her i coronatiden, hvor restauranter holder lukket, er der rigelig chance for at få lavet en god frokost derhjemme. Potentielt har du også lidt mere tid og overskud til at eksperimentere og bevæge dig uden for din komfortzone. Så prøv at udfordre dig selv ved udelukkende at benytte råvarer, der er i sæson og skab på den måde også forudsætninger for nogle rigtig kraftige smage.
Råvarer i sæson og idéer til anvendelse ved frokosttid
Asparges
Der er forskel på grønne og hvide asparges. Sidstnævnte er kortere tid i sæson end førstnævnte. Derfor er det bare at udnytte den skønne råvare, så længe du kan. Asparges er den perfekte forårsgrøntsag, som du kan bruge både til frokost og som snack i løbet af en arbejdsdag. Asparges er nemlig gode på den måde, at de både kan bruges tilberedte og friske. En frisk asparges fyldt med sprødhed er utrolig lækker som en sund snack, hvor du lige kan tilføje lidt dyppelse. Du kan også bruge de grønne asparges som en sprød salat med en mild vinaigrette.
Asparges er lette at forberede og kan hurtigt gøres klar til frokosten, hvilket gør dem ideelle til en travl arbejdsdag. For at gøre frokosten mere fyldig kan du tilføje kogte æg, røget laks eller lidt ristet bacon.
Rabarber
Der prikkes hul på rabarber-sæsonen i maj, hvorefter den løber hen over sommeren. Det er en råvare, som rigtig mange forbinder med dansk sommer – og med god grund. Det er også en råvare, som mange har et nostalgisk forhold til, fordi den voksede i barndomshjemmet. Der er rigtig mange muligheder med rabarber. Du kender nok de fleste muligheder fra det søde køkken, men den kan også sagtens inkorporeres i det salte. Du kan lave en rabarberkompot, der fungerer som en syrlig topping til en kold fiskeret som kulmule eller rødspætte. En rabarbermarmelade kan også være en perfekt tilføjelse til frokosten, serveret med brød og ost eller som en smagsfuld dip til grillet kød.
Kulmule
Kulmule er en fantastisk fisk til frokosten, især når du ønsker noget let, næringsrigt og hurtigt at forberede. Den milde smag gør kulmulen perfekt til at tilberede i en sund fiskesalat med asparges og en let dressing. Du kan også servere den som bagte fiskefileter med spinat og svampe som en varm og fyldig frokostret. Denne fisk er rig på protein og sundt fedt, hvilket gør den ideel til at holde energien oppe gennem arbejdsdagen.
Udover ovenstående kan også champignon, mynte, spinat, kørvel og rødfisk. Vi håber, du har fået mod på at begive dig ud i køkkenet og afprøve nogle nye retter – held og lykke!