sund frokostFrokosten er et måltid, der for de fleste foregår på arbejdspladsen. Det varierer dog meget, hvor vigtig måltiddet er. Nogle medarbejdere snupper noget hurtigt, mens de svarer på mails, for at være så effektiv som muligt. Andre anser den halve time for nærmest hellig og nyder hvert sekund. Selvom det måske lyder overdrevet, så er der faktisk gode grunde til at have fokus på frokosten på arbejdspladsen. Hvorfor tænker du måske? Flere undersøgelser viser, at en sund frokost og generelt et sundt arbejdsmiljø er afgørende for produktiviteten hos medarbejdere. Flere undersøgelser understreger, at medarbejdere, der spiser sundt hver dag og motionerer regelmæssigt, har en højere performance end de, der kun spiser sundt få gange i ugen. Hvis man i løbet af dagen har tendens til at vælge de søde sager, så vil blodsukkeret også være mere ustabilt, og det kan føre til dårlig koncentrationsevne.

Det er ikke kun maden, der er vigtig for det sunde arbejdsmiljø. Eksperter inden for human ernæring anbefaler blandt andet, at man rent faktisk holder den halve time, og man tager pausen væk fra skrivebordet. Den lille pause væk fra arbejdet kan betyde, at man lige får ladet batterierne op og kommer tilbage med ny energi. En omgang frisk luft, før du sætter dig ved computeren igen, kan også gøre en forskel. Ikke overrasket? Nej, de fleste af os har i en eller anden sammenhæng nok hørt om fordelene ved at få lidt ilt til hjernen.

Velvære på arbejdspladsen – få en frokostordning efter jeres behov

I dag indser flere og flere virksomheder, at det kan betale sig at investere i medarbejdernes sundhed. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at goder som frokostordning, sund mad, frugtordning, småpauser og fitness gradvist bliver mere normalt i personalepolitikker. Udover at det selvfølgelig gavner medarbejderne og giver dem større incitament for at blive i virksomheden, så kan det også vise sig at være en god investering. Det kan det, hvis de ansatte også performer bedre.

En af metoderne til at implementere et sundere arbejdsmiljø er ved at investere i en frokostordning. Hos frokostordninger.dk samarbejder vi med en lang række af køkkener, som tilbyder sunde måltider fyldt med gode råvarer. Hvis I ønsker at have fuldt fokus på grøntsagerne, er der mulighed for at prøve en vegetarisk eller vegansk frokostordning. Hvis det derimod er råvarernes kvalitet, der er helt i top på ønskelisten, kan man med fordel prøve en økologisk frokostordning. Hvis det blot er vigtigt at få en sund frokost, hvor der ikke bliver gået på kompromis med smagsoplevelsen, så finder vi også det. Vi tør godt sige, vi er verdensmestre i at matche jer med det rigtige køkken, så I ikke får lyst til at skifte. Hvad end jeres ønsker, krav og behov er til en fremtidig frokostordning, kan I heldigvis blot beskrive dette, når I udfylder formularen. Så finder vi de tre køkkener, der bedst matcher og indhenter tilbud. Det er umuligt at give en fast pris på de respektive køkkener, da det oftest afhænger af, hvor mange kuverter I skal bruge, om der er specielle ønsker at imødese, og hvor langt maden skal leveres. I kan dog være sikre på, at vi sørger for at indhente de bedst mulige priser.

Ved at indføre en frokostordning gør man det nemmere for medarbejdere at tilvælge de sunde muligheder. Og så kan det tilmed være en god investering i dine ansatte – what’s not to like?