Januar kan føles som en lang og kold måned. Derfor kan februar føles som lidt af en befrielse. Vejret bliver lidt lysere, og så har vi jo selvfølgelig fastelavn at se frem til. Selvom vi voksne ikke fejrer det på samme måde, som børn gør, nyder vi godt af den syndige spise, der er tilknyttet begivenheden. Det er selvfølgelig fastelavnsbollen, der er tale om. Men kender du historien bag bollen?
I dag findes den med adskillige former for forskellige fyld og glasur. Lakrids, hindbær, nutella, nougat, mandler og svesker er blot eksempler på de varianter, du kan lave eller købe i dag. Den mest velkendte forbliver dog nok den klassiske med creme. Det er ikke løgn at sige, at fastelavnsbollen er en ganske populær delikatesse herhjemme. Men den har ikke altid været lige så sprælsk og rig på sukker, som vi kender den i dag.
En langt mere ydmyg udgave af fastelavnsbollen
Fastelavn er oprindeligt en middelalderfest. Og som navnet hentyder til, var det en periode, hvor man fastede. Fasten startede på den såkaldte “askeonsdag” – onsdagen efter fastelavn. I dagene op til gjaldt det således om at fede sig godt op. Hvad man præcist spiste er ikke hundrede procent klart, men ét bud er en vegge. En vegge er en bolle bagt med hvedemel og gær. Sukker var altså ikke en del af opskriften. Alligevel mener man, at spisen var forbeholdt overklassen, fordi hvedemel var en luksusvare.
I teorien blev fastelavn som tradition afskaffet, da vi i 1536 blev protestanter i Danmark. Vi var dog ikke helt klart til at smide de tilknyttede goder væk, hvorfor vi beholdte de festlige indslag og nøjedes med at frasortere fasten.
I takt med at det kulfyrede komfur blev udbredt i ca. 1850, blev det muligt at bage sine egne fastelavnsboller. Efterhånden blev der tilføjet både rosiner, kardemomme, sukat, margarine og flødeskum. Hvis du nyder en fastelavnsbolle anno 2020, kan du jo tænke over, hvor meget der er sket siden den oprindelige udgave.