Nytåret er ligesom Julen fuld af traditioner, som gentages år efter år.

Det gælder ikke mindst det, man får at spise. Her er nytårstorsken en stor klassiker, som mange vælger at sætte tænderne i nytårsaften. I 80’erne var fondue stort, og i dag er der mange steder oksesteg på bordet. Alt skal gerne skal være lidt mere overdådigt og luksusagtig på årets sidste aften, det gælder både tøjet, oppyntningen og i høj grad; maden.

En 3-retters menu med forret, hovedret og dessert er standard de fleste steder, og mange steder får man også en lille appetizer, som man ofte spiser under velkomstdrinken og Dronningens nytårstale.

Men til selve nytårsmiddagen er og bliver én af de helt store klassikere: kogt nytårstorsk. Så her får du vores bud på, hvordan du tilbereder den perfekte nytårstorsk, som formår at holde på både smag og saft. For det værste, der kan overgå en nytårstorsk, er at den bliver tør og smagsløs – det må bare ikke ske på så vigtig en aften som nytårsaften, hvor maden skal være noget nær perfekt.

Så hvis du vil undgå at havne i dén situation, vil vi anbefale at du læser videre herunder, så er du i hvert fald hjulpet godt på vej.

 

nytårstorsk på tallerken1. Tjek at din torsk er frisk

Det allerførste, du skal gøre er at tjekke at din torsk er frisk. Det er der et par forskellige måder at gøre på. Ligesom med alle mulige andre fødevarer ser man om den ser sund ud, eller om der er noget, der tyder på sygdom, fordærvelse, eller andet, der vil gøre den uegnet at spise.

Når det gælder torsk, gør man det nemmest ved at se om dens gæller er røde, for røde gæller er et tegn på friskhed, ligesom blanke, lidt udstående øjne også et tegn på at fisken er frisk, og sygdomsfri.

 

2. Klargør din nytårstorsk

Nu har du konstateret at din torsk er frisk, og sygdomsfri, og dermed er det tid til at gøre den klar til tilberedning. Nogle foretrækker at hovedet skæres af, hvor andre synes at det hører sig til at fisken stadig har hoved på. Det er op til dig. Men hvis du gerne vil have hovedet af, gør du det ved at finde det bløde punkt lige bag torskens hoved, her er det nemlig nemmest for kniven at skære, og et lille tip er at bruge en kniv med takker, da den vil have nemmere ved at skære igennem brusk og småben.

Herefter skal fisken renses under en kold rindende vandhane og sørg for at skrabe blodrester ud.

Nu er din torsk klar til at blive tilberedt. Det gør du på følgende måde:

  1. Læg din torsk (ca. 1 kg.) i en stor gryde med omkring 4 liter vand.
  2. Tilsæt salt, peberkorn, laurbærblade og lidt eddike
  3. Kog vandet op og tag så gryden af varmen
  4. Lad torsken blive i det varme vand med låg på i cirka 10 min.

 

Når torsken er færdigtilberedt, kan man let løsne kødet fra rygbenet.

Nu burde du have en saftig og velsmagende nytårstorsk klar til servering med fx den klassiske sennepssauce som tilbehør

Velbekomme og godt nytår!

Her får du 3 tilbud til frokostordninger og kig her hvis du brug for mere inspiration til lækre opskrifter.