Traditionen tro falder Valentinsdag – også kendt som “de elskendes helligdag” – d. 14. februar. På denne dag er der tradition for at kærestepar fejrer deres kærlighed til hinanden ved at give hinanden små gaver, postkort med videre. Ligesom det også er tradition at de spiser en god middag sammen.valentinsdag hjerter - frokostordninger

Hvis du vil gøre noget kærligt over for din udkårne, kunne du overraske med at lave en romantisk middag for to derhjemme. Og mangler du inspiration til, hvad det kunne være, så læs videre her, hvor vi kommer med vores bud på en romantisk middag for to til Valentinsdag, som både er nem og super lækker.

Sæt scenen

Når man nu har besluttet sig for at gøre noget ud af det, kommer her et par idéer til, hvad du udover maden kan gøre for at skrue op for romantikken.
Det er altid et oplagt hit at pynt op med stearinlys og dæmpe belysningen – det sætter scenen godt op for romantik. Vil du gå skridtet videre, kan du tænde nogle duftlys, eller røgelsespinde med fx lavendelduft, og strø rosenblade på gulvet og på middagsbordet.
Så kan man næsten ikke undgå at komme i romantisk stemning.

Hvor stammer helligdagen fra?

Helligdagen siges at være blevet indført så langt tilbage som i år 496 af pave Gelasius. Dagen blev opkaldt efter den romerske præst Valentin, og ifølge legenden foregik det sådan at Valentin gik imod en befaling fra kejser Claudius der sagde at romerske soldater ikke måtte gifte eller forlove sig.
Valentin fortsatte således med at vie unge soldater, hvilket førte til at han blev smidt i fængsel og henrettet ved halshugning den 14. februar. Og efterfølgende udnævnte den romersk-katolske kirke ham til helgen som Sankt Valentin.
Og dette er grunden til at man i dag fejrer Valentinsdag, ved at ære ham og det kærlige budskab, han stod for.

Vores forslag til, hvad du kan servere til en romantisk middag for to på Valentinsdag:

Når nu det drejer sig om en romantisk middag, mener vi at den bør være klassisk og bestå af en 3-retters menu.

Forret

En forret skal gerne være let og vække appetitten yderligere. Her vil vi mene at et oplagt bud er at servere østers. Østers siges at være et afrodisiakum, hvilket vil sige at de vækker mere end én slags appetit, som jo passer meget godt med dagens tema. østers - frokostordninger
Servér 2-3 friske østers med et par dråber citronsaft over, og eventuelt et par dråber tabasco sauce, for at give den et lille pift. Én ting, du skal være meget opmærksom på med dine østers er om de er friske, for er de ikke det, kan man får det ganske dårligt af at spise dem. En østers skal dufte friskt af havvand, og ikke af fisk, gør den det, er det ikke en god idé at spise den.

Hovedret

En hovedret skal være lidt tungere, og her synes vi at en klassisk oksemedaljon er et godt bud. Det er et godt stykke kød med god smag, og den er også nemt at tilberede, det skal bare steges nogle minutter på hver side i rigeligt med smør, krydres med salt og peber, og så er de klar.
Som tilbehør til kødet, foreslår vi at serverer bagte rodfrugter med bearnaise sauce, og dertil ristede svampe. Det smager super lækkert sammen, og er igen ikke noget, der tager oceaner af tid.
Har man god tid, og mod på det, kan man kaste sig ud i at lave bearnaise saucen selv – det smager bare bedre, når det er hjemmelavet, men er også noget, man skal være opmærksom på hurtigt kan gå galt.

Dessert

Til dessert foreslår vi den traditionelle franske dessert: Créme Brulée, som består af en vanilje creme dækket af en tynd skal af karamelliseret sukker. Det kræver at man har nogle ramekiner, som er små keramik skåle, der kan tåle at komme i ovnen. Man skal også bruge en lille gasbrænder beregnet til madlavning. Den skal bruges til at brænde sukkerlaget på toppen, så det bliver til en hård skal af brun karamel, som giver desserten dens klassiske flotte udseende.

Ingredienser til Créme Brulée (2 personer):

  • 2,5 æggeblomme
  • 0.5 dl. sødmælk
  • 1,5 dl. fløde
  • 2 spsk. sukker
  • ½ vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Rør sukker, æggeblommer og vanilje sammen
  2. Bland mælk og fløde i en gryde sammen med resten af vaniljestangen, og kog det op.
  3. Lad det køle af, tag vaniljestangen op og hæld det i din æggeblanding, mens du rører rundt.
  4. Nu har du vaniljecremen, som skal fordeles i dine små skåle og bages i en varmluftovn i ca. 30 minutter ved 125 grader.
  5. Herefter skal de i køleskabet i omkring 3 timer, så cremen kan sætte sig.

Lige inden servering skal du lave den karamelliserede skal på toppen. Det gør du ved at drysse et tyndt lag sukker ovenpå cremen, og herefter bruger du en gasbrænder til at brænde sukkeret indtil det bliver brunt og karamelliserer.
Lad det køle at inden servering.

Velbekomme og god Valentinsdag.

Læs mere her, hvis I kunne tænke jer en lækker frokostordning.