Hvis du har bevæget dig ud på madscenen efter restauranternes helt store genåbning, er der god chance for, at du er stødt på den lille, hvide grøntsag: aspargesen. Den hvide asparges dyrkes i Danmark fra maj til juni/juli og er derfor kun tilgængelig i et relativt kort stykke tid. Af netop den grund skal du være hurtig, hvis du skal nå at nyde den saftige grøntsag. Den har dog været særdeles populær som indslag på de danske restauranter, hvorfor du måske allerede har fået lov at smage. Hvis du selv vil prøve kræfter med en lækker opskrift, kan vi anbefale den hvide asparges sammen med en luftig sauce mousseline. Saucen komplimenterer med sin fedme den hvide asparges helt perfekt og fungerer ret godt som en let sommerret – hvad end du vælger at servere den som en forret eller hovedret.
Følgende er cirkamål, som du skal regne med at bruge til asparges-opskrift med sauce mousseline:
- 6 – 8 hvide friske asparges
- 2 spsk. stenbiderrogn
- 3 ramsløgsblade eller forårsløg
- 3 æggeblommer
- 150 g. smør
- ½ dl. hvidvin
- Saften fra ca. 1/3 citron
- ca. 1 dl. fløde (38 %)
- Salt og peber til
Du kan med fordel tilføje stenbidderrogn som et syrligt tvist, såfremt de stadig er i sæson (sæsonen kan svinge lidt), ligesom de har gjort på gastromad.dk. Inspiration til opskriften er ligeledes taget herfra – dog med småjusteringer til målene – hvorfor du med fordel kan følge den samme opskrift.
Husk, at I på frokostordninger.dk selv har indflydelse på, hvilken en frokost I får! Vil I gerne tilføje flere grøntsager eller lignende, vil vi gøre, hvad vi kan for at opfylde dette. Læs mere om vores frokostkoncept her.
Husk følgende, når du har med asparges at gøre:
- Asparges skal skrælles fra hovedet og ned. Du kan bruge en helt almindelig kartoffelskræller, men sørg for at skræl nok af. Det kan give en ærgerlig følelse i munden, hvis den er fyldt med trevler.
- Du kan enten stege eller koge/dampe aspargesen. Vi vil anbefale stegning til denne opskrift, men vælger du enten at koge eller dampe den, skal du være meget obs på, at den ikke får for længe. Det kan ødelægge smagen og konsistensen.
- Hvide asparges kan holde sig i ca. op til to uger, såfremt de opbevares i en lufttæt beholder eller i et fugtigt klæde (i køleskabet). Så snart, de begynder at blive bløde eller lugte, er de blevet for gamle.